Potentielle kunder via Mailchimp

 

Her viser jeg en kort oversigt over de muligheder, som du har at gøre med at sende budskaber til dine nyhedsbrevsmodtagere, både nuværende og daværende modtagere. 

De kontakter, som du opbevarer i din Mailchimp konto kaldes for dine kontakter. Du bør have et overblik over hvilken slags type dine kontakter er, eftersom dette har en betydning for hvilken kampagne du må målrettet til dem. 

Men inden vi går i gang med at dele dine kontakter op, er det relevant at præcisere hvordan du skal forholde dig med hensyn til persondataforordningen (GDPR). Du skal nemlig have styr på sikkerheden om de personoplysninger, som din virksomhed behandler og opbevarer. Med andre ord skal du passe godt på dine kunders data. 

Gamle og nye kontakter

Hvis din liste over kontakter indeholder persondata, som er blevet tilføjet til din liste før den 25. maj 2018, så er det nødvendigt at indhente nyt samtykke fra gamle kontakter. Derudover er det vigtigt, at din tilmeldingsform indeholder en mulighed for at fravælge at modtage emails fra dig. Det vil sige en afkrydsningsboks, hvor de selv skal tilmelde sig. 

Når potentielle kontakter fx modtager en gratis ting fra din virksomhed og oplyser sin e-mailadresse, skal det ifølge GDPR-lovgivningen være muligt at inkludere en afkrydsningsboks for at give samtykke til e-marketing, nyhedsbreve mv.

Derudover skal du inkludere et afmeldningslink i din e-mailkampagne/nyhedsbrev, du kan formulere det fx sådan her: Klik her for at afmelde dig fra nyhedsbrevet her. ELLER. Afmeld nyhedsbrevet her. 

Så vender vi til artiklens hovedbudskab, nemlig hvordan er dine kontakter opdelt i Mailchimp.

Nyhedsbrevsmodtager – forskellige typer

Dine kontakter bliver som tommefingerregel opdelt efter deres e-mailmarkedsførings-status; er de tilmeldte (subscribed), afmeldte (unsubscribed), ikke-tilmeldte (non-subscribed), og renset (cleaned). Som en sidebemærkning kan du også vælge at arkivere kontakter, hvilket flytter kontakterne fra dit markedsføring-publikum, men bibeholder deres data. 

Tilmeldte kontakter

En modtager af dine e-mailkampagner er en person, som har meldt sig til at modtage din markedsføring via e-mails. Dette har de gjort via en tilmeldingsform, landingpage, eller du har selv meldt dem til manuelt (efter de har afgivet samtykke til modtagelse af e-mails med markedsføringsindhold. I oversigten over dine kontakter vil der stå “subscribed” i kolonnen, ligeledes kan du også se i kolonnen ved siden af hvordan de er blevet tilmeldt. Alle dine tilmeldte kontakter kan modtage alt slags markedsføring. 

Afmeldte kontakter

En afmeldt kontakt er en person, som tidligere har været modtager af din e-mailkampagner, men har afmeldt sig. Ud foran deres kontaktdata står der “unsubscribed” i kolonnen. De må ikke længere modtage dine markedsføring via e-mails, men de må stadigvæk godt modtage reklamer (ads)  og postkort.

Ikke-tilmeldte kontakter

En ikke-tilmeldt kontakt er en person, der har interageret på din webshop, men har ikke valgt at modtage e-mailkampagner. Disse kontakter er så at sige synkroniseret fra din webshop. De kan både modtage reklamer og postkort, men ikke markedsføringse-mails. 

Fjernede kontakter

De modtagere, som har indtastet en forkert e-mailadresse, bliver kategoriseret som fjernet. De kontakter, som er blevet arkiveret, er heller ikke del af dit markedsføringspublikum. Begge kategorier af kontakter kan naturligvis ikke modtage e-mails.

Potentielle kunder

Det vil sige, at der ligger en god mulighed for at forsøge at få flere tilmeldinger til dit nyhedsbrev og endnu bedre få mere salg i onlinebutikken. Muligheden er nemlig at få opmærksomhed fra dine afmeldte og ikke-tilmeldte kontakter. Det kan du enten gøre gennem reklamer, der kan dukke op, når de anvender Google, Instagram eller Facebook. Eller du kan vælge at sende et postkort til dem, hvis du har deres adresse fra handel i webshoppen. 

Hvis du vil have hjælp til at komme i gang med din e-mailkampagner via Mailchimp, kan du sende en uforpligtende besked via kontakt@omm.dk og modtage et gratis, uforpligtende tilbud. Jeg kan hjælpe dig med at komme i gang med at skrive dine tekster

Eller du kan læse videre om e-mailkampagner.