Spar penge med disse 15 tips

Spar penge med guiden
Få flere penge mellem hænderne med disse tips.

Spare penge på disse simple måder

Spar penge på en nem måde. Her giver jeg dig 15 nemme løsninger til at spare penge i hverdagen, så du hurtigere kan komme i gang med at investere dem. 

1. Tjek dit mobilabonnement

Se om du kan få taletid og data til billigere penge, ved at undersøge markedet. Måske betaler du for data, som du rent faktisk aldrig bruger. Undersøg også markedet for bredbånd og eventuelt tv-pakke. 

2. Køb brugt og spar

Der er mange penge at spare, hvis du vælger at købe brugte bøger, møbler, tøj og elektronik. Spar penge på brugte ting er en god sag.

3. Lav en madplan

Rigtig mange familier vælger at lave madplan over de måltider, som de skal spise i den næste uges tid. Det er en rigtig god idé og hindrer at du smider mad ud. Du kan eventuelt inkorporere en dag eller to i ugens forløb, hvor I kun spiser madrester. Desuden vil det hindre dig i at lave impulsive indkøb, mens du står nede i supermarkedet med skrigende børn og en rumlende mave. Du kommer også til at undgå flere indkøb af take-aways og fastfood, hvilket betyder: spar penge. 

4. Rejsevaluta = penge

Har du glemte euro-sedler, britiske pund og amerikanske dollars på lager? Så gå ned i din bank og få dem vekslet tilbage til kroner. Det samme gør sig gældende med gavekort, vouchers og tilgodehavende-beviser – brug dem til tiltrængte køb. 

5. Er du overforsikret? 

Er du klar over at du kan lægge dine forsikringer sammen i et forsikringsselskab og spare op til 15 procent, hvis ikke mere. Derfor er det nødvendigt, at du går dine forsikringer igennem. Måske har du ikke længere brug for katteforsikringen? Tjek det med småt. Kører du stadigvæk 18.000 kilometer om året? Hvis ikke kan du få nedsat bilforsikringens præmie. 

6. Omlæg dit banklån

Har du tjekket dine lån de seneste par år? Hvor meget betaler du i rente og eventuelle bidragssatser? Du kan begynde med at sammenholde lån på Mybanker. Og derefter tage kontakt til en håndfuld banker, sammenlign deres tilbud og forhandl med dem. På et år kan du derved spare penge på høje gebyrer med videre.

7. Drop kreditkortet

Prøv at lægge kreditkortet på hylden den næste uges tid. Hav rede kontanter på dig og bilen. Hvis du kun bruger dine kontanter, får du øjnene op for hvor meget du bruger på de forskellige ting og sager. Det kan være noget af en øjenåbner, når du finder ud af hvor meget crap du køber i spotmarkedet. Hvis du har mod på det, kan du også udarbejde et budget over hvor mange kontanter du har. Jeg kan anbefale app’en Spiir, der er nem at anvende. 

8. Spar abonnementerne væk

Har du virkelig brug for både at have Viaplay, Netflix og HBO Nordic på én gang? Hvis ikke så opsig dine abonnementer. Det samme gør sig gældende med fitnesscentret. Kommer du nogensinde af sted? Gå ud i haven i stedet for. Eller puds vinduer noget oftere. Løb en tur i parken. 

9. Køb gaver i forvejen

Der er penge at spare, når du køber fødselsdagsgaver på tilbud og udsalg. Det kan være til dit barns klassekammerater, opbyg et lille lager, som du altid kan tage fra. Julegaver kan også gøre det samme trick. 

10. Så dine egne køkkenurter

I stedet for at købe tørrede og friske urter, kan du så dem selv. Lad dem stå i vindueskarmen. 

11. Drop de dyre vaner

Hold tilbage med at købe den dyre café latte. Drop cigaretterne. Skær ned på dit forbrug af alkohol. Lad være med at spise slik. Og spar penge. 

12. Invester i dig selv og spar penge

Læs om relevante emner, så du holder dig orienteret fx om økonomi. Tag nogle kurser og bliv bedre til at holde dit budget. Lær, hvordan du får pengene til at arbejde for dig. Spar penge på den rigtige måde.

13. Brug 14 dages-reglen

Hvis du overvejer at købe noget, som du mener er dyrt. Prøv at vente i 14 dage og hvis du stadigvæk mener at købet er relevant, kan du købe det. Det er modgift mod impulskøb. 

14. Tilmeld dine regninger til PBS

Du skal ikke bruge penge på rykkere, så tilmeld dine faste regninger til PBS. Og spar penge. 

15. Tjek lønseddel og få penge 

Nogle gange laver din arbejdsgiver en fejl og udbetaler dig forkert for din tid. Tjek altid din lønseddel for fejl. Spar penge på den metode. Gør dig selv en tjeneste og tjek både din og din samlevers lønseddel. 

Hvis du også gerne vil have flere tips til at spare penge og få en opsparing til at investere, kan du også en miniguide om passiv indtægt helt gratis.

Hvis du har nogle gode råd til hvordan andre også kan spare penge, må du endelig tilføje dem i kommentarfeltet forneden. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *