Sådan henviser du til kilder i din opgave

Kildehenvisninger

Det er meget vigtigt at du husker at indsætte en reference under hvert argument, pointe og hver gang, du har læst noget, som du omskriverer fra en anden tekst. Denne reference kaldes en kildeangivelse, du skal altid huske at skrive din kilde ind i din opgave. Hvis du glemmer det, kan du beskyldes for plagisme (at kopiere tekst fra en anden opgave, dvs. snyd).

Derfor skal du bruge fodnoter i dine opgaver, hver eneste gang. Når du er i tvivl, skal du tænke dig om hvorvidt det er din mening/pointe, som du har skrevet om, eller om det er en fx forsker der mener dette. I så fald skal du huske at indsætte den korrekte kildeangivelse.

Når du skriver dine fodnoter, skal du være præcis. Dvs. at du skal skrive det korrekte efternavn, årstal for bogens udgivelse, og sidetal. Det skal nemlig være let for din lærer og censor at finde informationen i den pågældende bog/tekst.

Fodnote

En fodnote er en reference, som indsættes nederst på papiret i din opgave. En fodnote kan se sådan ud:

Gundelach & Mortensen 1994:34

For hjemmesider kan du blot referere til hovedsiden, som dette:

bibliotek.science.ku.dk

Det er således vigtigt at du anfører kildens informationer i selve litteraturlisten (der kommer sidst i din opgave). Dette bliver illustreret som forneden.

Litteraturliste

Bøger

Gundelach, Peter & Mortensen, Nils (1994). Ind i sociologien. En grundbog. Gyldendal.

Hjemmesider

Ved brug af websider som kildemateriale skal internetadressen angives f.eks.:

http://bibliotek.science.ku.dk/vejledninger/kildehenvisninger/eksempler/

Citater

Hvis man vil citere ordret fra en kilde, anvendes “…". Mellem anførsels-/citationstegnene skrives nøjagtigt det, der står i kilden. Hvis man udelader ord eller sætninger, skal det markeres med (…), der hvor man har udeladt noget.

Mads P. Sørensen forklarer noget om politiske forbrugere i bogen Den politiske forbruger i det liberale samfund, hvor fra vi udtrækker et citat og indsætter i opgavens tekst. Fx som således:

Politiske forbrugere er kort fortalt mennesker der tænker andre og andet end sig selv når de køber ind. Det er forbrugere der lader deres politiske holdning få indflydelse på deres valg af varer. Hermed får de også indflydelse på reguleringen af markedet (udbuddet af varer).”1

Du skal nok ikke inddrage for mange citater i din opgave, og dem som du vælger at inddrage, må højest være 3-4 linjer ad gangen. Tjek din uddannelses forholdsregler om formalia.

Eksempler på at citere og omskrive et citat:

Her har jeg omskrevet Mads P. Sørensens pointe med mine egne ord, så du kan se, hvordan det kan gøres, fx:

Politiske forbrugere er med til at at influere udbuddet af varer i kraft af deres købemotiver. Deres købsadfærd er ikke betinget af deres egne behov, men ud fra andre faktorer, der bunder ud i politiske holdninger. 2

ELLER

Ifølge Sørensen (2004) har politiske forbrugere indflydelse på reguleringen af markedet. Det er fordi de lader deres politiske mening styre deres købsadfærd og dermed hvilken vare de ønsker at købe ikke på grund af deres egne præferencer, men for at tilgodese andre end dem selv. 3

ELLER

Dette kan forklares ved at belyse hvilken slags forbruger som vi kan analysere os frem til. I analysen vil jeg mene, at X’s købsadfærd er i høj grad determineret af hendes politiske holdninger til varer. Jeg vil betegne hende som værende en politisk forbruger, hvilket Sørensen (2004) mener, har stor indflydelse på selve vareudbuddet. 4 X handler nemlig også ud fra hvilke varer, der er produceret bæredygtigt og økologisk, hvilket er politiske motiver i sig selv.

Der er således mange måder at omskrive citater på og dermed handler det netop om at forstå selve budskabet, fordi så kan du sagtens omskrive det og bruge dine egne ord

Her følger en række øvelser i kildehenvisninger og citatomskrivningsøvelser:

Øvelse i kildehenvisninger

Du skal finde to artikler om et emne, du finder relevant, og finde nogle citater, hvor nogle eksperter har udtalt sig om noget. Du skal omskrive deres pointer, så at du ikke bruger deres eksakte ord og sætninger, men skriv det med dine egne ord. Men for at kunne formidle deres pointer/sætninger på en anden måde, er det nødvendigt at du forstår deres budskab, for ellers kan din læser ikke forstå hvad du vil genfortælle.

Citatsøvelser

Udvælg nogle pointer og omskriv nedenstående citater af Mads P. Sørensen, du skal lave fire forskellige versioner af hver citat, og tag endelig udgangspunkt i mine eksemplarer Du skal demonstere en omskrivning af citatet og en korrekt kildeangivelse. Citaterne er taget ud af en kontekst, og hvis du har brug for mere info, kan du finde kilden her:

(Kilde: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/politisk-forbruger-hva-kan-du )

I dag findes der fem forskellige typer æg i Danmark. Buræg, voliere æg, skrabeæg, æg fra fritgående høns og endelig den dyreste løsning, nemlig de økologiske æg. Det betyder at man på æggemarkedet har flere forskellige politiske holdninger at vælge imellem, og man kan her i højere grad end på andre markeder nuancere sine politiske markeringer. Den vare man ville forvente at folk køber udfra en egennyttemaksimerings-tankegang ville være burægget, fordi det er det billigste produkt. Men det viser sig at det faktisk er under 30 procent af forbrugerne, der vælger buræg i dagligvarebutikkerne. Æggemarkedet viser dermed, at ved den rigtige sag og den rigtige vare, er folk villige til at betale ekstra for ’politiske varer’. Tilsyneladende er det sådan, at den rigtige sag kan mobilisere vores indre politiske forbruger. Derfor er det efter min mening også alt for tidligt at afskrive den politiske forbruger. Med den rigtige sag kan de fleste forbrugere faktisk mobiliseres til at gøre en forskel via deres forbrugsadfærd.”

Og:

Undersøgelserne af politisk forbrug går ofte galt i byen, fordi man sjældent gør sig klart, om fænomenet ses fra et markedssynspunkt eller fra et politisk synspunkt. Hvis det politiske forbrug sammenlignes med andre politiske deltagelseskanaler, er det faktisk et interessant og vigtigt fænomen. I forhold til at stemme ved folketingsvalg hvert fjerde år, er det at handle politisk på markedet en gang om ugen jo en temmelig hyppig måde at markere politiske holdninger på. Det er det, der har gjort fænomenet så interessant for politologer. Set fra et markedssynspunkt derimod, er det politisk forbrug et relativt beskedent fænomen. En pose Max Harvelaar-mærket kaffe tæller ikke meget, når man nu køber ti-tyve forskellige varer på hver indkøbstur og foretager en tre-fire indkøbsture om ugen. Men det betyder ikke, at den politiske forbruger er ligegyldig som markedssegment – det er den politiske forbruger langt fra.”

Og:

Normalt forbinder man den politiske forbruger med centrum-venstre delen af det politiske spektrum, men undersøgelser viser, at der findes politiske forbrugere i alle politiske partier. Der er for eksempel også mange politiske forbrugere i Dansk Folkeparti.”

Og:

Det er en rigtig kritik. Men man må skelne mellem politisk forbrug der opstår nedefra og politisk forbrug, som er initieret oppefra. Politisk forbrug som opstår nedefra, hvor man supplerer sin politiske holdning med politisk forbrug, er en fuldstændig legitim måde at handle på. Hvis jeg stemmer på et politisk parti, der går ind for økologisk landbrug, er der ingen grund til at jeg ikke også skulle købe økologiske varer, hvis jeg ellers har råd. Men det er problematisk hvis det politiske forbrug bliver initieret oppefra ved at politikerne siger: Vi vil ikke tage stilling til, om der skal være økologisk landbrug i Danmark, det må forbrugerne gøre. Det nærmer sig ansvarsforflygtigelse, fordi man fra politisk hold i princippet kunne træffe denne beslutning. Det er derfor et udtryk for manglende politisk mod at lægge den slags beslutninger ud til forbrugerne.”

Øvelse i at udarbejde en litteraturliste

Du skal finde fem bøger, tre artikler, fire hjemmesider, hvor der er en person der udtaler sig om noget. Disse tekster skal du opstille i en litteraturliste, med følgende opstillingskrav (de er lidt anderledes end de andre opgaver. Det kan også være at det forholder sig anderledes på dit studie).

Bøger:

  • forfatternavn(e) – (efternavn(e) først)
  • titel
  • udgave
  • forlag
  • årstal

Artikler fra aviser og tidsskrifter

  • forfatternavn(e) – (efternavn(e) først)
  • “artiklens titel" (angivet i citationstegn)
  • tidsskriftet/avisens navn
  • dato/nr., årgang og årstal

Internetkilder

  • forfatternavn(e) – (efternavn(e) først)
  • titel
  • internetadresse – URL
  • dato

1 Sørensen 2004:7

2 Sørensen 2004:7

3 Sørensen 2004:7

4 Sørensen 2004:7

Har du brug for studiehjælp og opgavevejledning i forbindelse med dit studie eller en konkret opgave? Så kan jeg hjælpe dig med opgavevejledning og give dig gode råd med på vejen gennem opgaveskrivningen.

Udfyld nedenstående kontaktformular, for at høre mere om hvordan jeg kan hjælpe dig godt på vej i dit studie og opgaveskrivning.